Blev medlem af Jambo-Shule Hvad er Jambo Shule Støt børnene

Er det den uendelige historie?

I øjeblikket ser man dagligt reportager fra krisen på Afrikas horn. Næsten lige så tit hører man danskere udtale sig om at de ikke støtter hjælpeorganisationerne fordi det ikke nytter noget da hjælpen ikke kommer frem.
 
Men er arbejdet i Afrika den uendelige historie? Sker der nogen fremskridt?

Jeg har rejst til Kenya i lidt over fem år, Og ser tydeligt en fremgang. Dengang var Nairobi fyldt med gadebørn. De er væk nu og har fået tilbudt skolegang.
 
Da jeg første gang skulle fra Nairobi til Kisii foregik det langsomt og med bus. På veje der var så dårlige at bussen nogen gange måtte helt ned i grøften for at komme forbi hullerne i vejen.

Nu suser man af sted på fine asfalterede veje og har halveret rejsetiden. 

Der er kommet fri skolegang. Sundhedsklinikkerne tilbyder gratis vacciner til børnene og arbejdet med Hiv og AIDS er kommet langt.

Enhver storby har internet caféer. Også ”private” computere med internetadgang vinder frem og hver dag bliver de lokale mere og mere globaliseret. 

 Inden år 2030 har Kenya store planer om at være et velfungerende samfund med en velfungerende infrastruktur samt hospital og skolevæsen.

Her i vesten anser vi det som normalt at alt bare fungerer ved hjælp af blandet andet vores skattepenge. I Kenya betaler man ikke så meget i skat da mange lever som dagslejere og lever af de små kroner de kan tjene.

Denne nye Afrikanske verden er kun blevet til ved massiv hjælp fra vesten. En hjælp som vi skal være stolte af og glade for at give! 

Så kan man selvfølgelig spørge sig selv hvordan det så kan være, at det står så galt til på Afrikas horn? Hvorfor er det ikke blevet bedre?

Dertil er der kun tilbage at nævne at kløften mellem rig og fattig er blevet større i det moderne Kenya og at området er ekstremt fattigt.

Førhen har man fokuseret på at hver familie skulle kunne klare sig selv med små landbrug, i stedet for at skabe arbejdspladser og skabe vækst. Derfor går det så galt når regnen udebliver og familier ikke kan forsørge sig selv.

 Samtidigt har der været en tradition for at hver familie skulle have mange børn, som efterfølgende også skulle forsørges. Den tradition er dog ved at vende, takket være ungdommens globalisering.

Håbet er, at nu hvor de unge kommer til at gå i skole, vil der komme nye traditioner.
 
Jeg syntes ikke det er den uendelige historie men måske en meget tyk bog der er ved at blive fortalt - og for mig ser det ud til at det engang vil få en ”happy ending”.

I hele debatten syntes jeg at der mangler fokus på det faktum, at det er menneskeliv som dit og mit det handler om. Så jeg kan kun opfordre alle til at støtte en af de større organisationer og syntes i den forbindelse at Red Barnes motto er så sigende ;

" Ingen kan redde alle men alle kan redde nogen …"