Blev medlem af Jambo-Shule Hvad er Jambo Shule Støt børnene

Postkort fra Kisii

Vi faldt i søvn sent ved lyden af cikader og flodens brusen, her til morgen vågnede vi tidligt og l vores senge på hotellet og hørte på køer, hunde og høns livlige lyde blandet sammen med trafikkens ivrige horn, og livlig snak på et sprog vi ikke forstår, vi er virkelig på landet i Kenya, en støre provinsby, men tættere på det virkelige liv i Kenya kommer vi næppe. Vi er her for at starte Jambo Shules projekt op, et projekt der ved året udgang skal sætte forældreløse og udsatte børn på Kostskole.


Vi skal på oficielt besøg og rundvisning på kostskolen hvor Jambo Shules nuværende eneste barn har gået siden januar. Undervejs ser vi livets gang i Kisii, overalt er der mennesker, der enten bare sider og får tiden til at gå, eller arbejder i deres små virksomheder som drives på jorden, med alt fra smede, automekaniker, salg af grønsager med mere... Folk går og går, og man får mistanken til at det er tidsfordriv, og de egentlig ikke har noget mål, bortset fra de små skolebørn der i deres fine skoleuniformer, smågriner ved synet af en hvid mand på vej til deres skole.

Vi når skolens port, her vil normalt stå en vagt, men i dag står der en stædig kvie, der absolut ikke har tænkt sig at forlade sin position midt i indkørslen. Men med lidt dytten slår den kækt et slag med bagdelen og og giver os tilladelse til at passere.

Vi går ubemærket forbi nogle klasseværelser, og fryder os ved lyden af børne grin fra undervisningen, det er tydeligt at børnene er glade.

Vi venter pænt på at brother Fransis bliver færdig med undervisningen, det er ham der skal fortælle os om skolens pædagogiske principper, og give os den store rundtur.

Brother Fransis viser stolt Kisiis sidste opgørelse af skolernes karakter, og skolen her ligger på førstepladsen to ud af de tre ting der måles ved, og den sidste på anden pladsen., sammenlignet med de andre skoler i provinsen. Ganske godt for en skole der kun er ni måneder gammel.

Vi havde været lidt bekymret for om der var for meget disciplin på skolen, og om børnene får lov til at være børn, men det går hurtigt op for os at skolens grundværdi er at børnene skal føle sig trykke, her skal være en god barndom, og hvis børnene har et problem skal børnene trygt kunne komme til en af de voksne, og hver søndag bliver hvert barn inviteret ind på kontoret til en lille snak om hvordan ugen er gået, og hvordan næste uge skal forløbe.

Vi starter rundturen og det første vi ser er en sportstime, alle drengene har sammen gymnastiktøj på, og de laver flittigt deres mavebøjninger. Iblandt er vores barn Stephen, han er tydeligt genert ved vores ankomst, men da jeg afleverede ham på skolen en uge før var han tydelig en glad og livlig dreng der havde fået ro på livet, han grinte og stillede spørgsmål om Danmark, og om hvad jeg kunne huske om hans afdøde mor.. En frihed og tryghed han ikke havde der hvor han var før, hvilket kun bekræfter at det Jambo shule har gang i er vejen frem for disse børn.

Vi besøgte en klasse og afbrød deres undervisning, her var ro i klassen og respekt for undervisningen, men også plads til sjov og ballade, klassen slutter, og de små ivrige drenge spæner i ders fine uniformer grinene og snakkende mod spisesalen.

Sovesalen bestod af køjesenge med moskitonet over..der herskede orden og renhed, og de små drenge skal selv vaske deres tøj, og gøre rent, en færdighed de nok skal få brug for senere i livet. Man hørte tydeligt den livlig summen af drengene der var på vej fra gymnastiktimen til spisesalen, for det var frokosttid, og det galt om at komme først i køen til madkøen.

Da vi trådte ind i den store spisesal stod drengene tålmodigt i kø, for at få udleveret deres frokost der bestod af den klassiske ugali( majsbrød) bønner og grønt, de hyggede sig og de drenge der havde fået mad sad i grupper og snakkede lifligt, samt kiggede smilene til os.. De var glade og brother Fransis fortalte at ingen her fik lov at gå sultne i seng, hvilket nemt kunne være tilfældet hvis de havde været hjemme hos deres familier.

Vi kørte betrygningsfulde ud af porten, værdierne her er så tæt på de danske værdier om opdragelse tryghed som muligt.... Men det bekymrede os at på den liste over skolernes formåen, var der ingen pigesskole blandt de første 10 skoler.... En udfordring der må løses...