Blev medlem af Jambo-Shule Hvad er Jambo Shule Støt børnene

En eventyrlig dag på landet

Vores første kostskolebarn Stephen er gået ud af grundskolen, og for en god ordens skyld ville vi spørge hans værger om vi kunne få lov til at sætte ham på High School
Stephens værger bor i et andet område kal...det Kuria ca to timers kørsel fra Kisii, og da vi ikke kunne få fat i hans værger, var det et sats at vi kunne komme a'la african style uanmeldt på besøg  hos begge værger. Om formiddagen kørte vi afsted fuld ladet med spænding og sodavand og slikkepinde, og da vi ikke ville sættes i forlegenhed, havde vi selv taget noget med der kunne serveres.
Det var tre år siden vi havde været der sidst, og da der ikke er noget der hedder adresser og husnumre var vi spændte på om vi kunne finde den første værge der bor i Kurra by. Det var nu ikke så svært da alt var som sidst. Lige ved siden af smeden ligger der en smal gyde med vasketøj og åbne køkkener og her i gyden skulle der ligge en lejlighed. men vi nåede kun fem meter ind i gyden før værgen kom løbende med et barn på armen, hun havde været på markedet, men et barn havde genkendt os og løbet ned for at hente hende. 
Vi kom ind i den lille et-værelses lejlighed, der hurtigt var fyldt med gydens børn. Her rummede en hjertevarme trods de trange kår og der blev grinet og pjattet med børnene, men ikke mindst fik vi lov til at sætte Stephen på Kostskole.
Vi havde håbet på Stephen havde været hos den første værge, da vejen ud til hans bedsteforældre er lang og kringlet, men så heldig var vi ikke, så vi måtte selv finde ud til ham.
Efter et stykke på asfaltvej drejer vi af og begynder turen på grusveje af den pureste røde afrikanske jord, vi kommer forbi tobaksmarker, rigtige afrikanske landsbyer med jordklinede vægge og stråtag, og over alt står der børn og kigger forundret eller vinker til os, her er hvide mennesker ikke hverdag. Vi kører længe på de veje der bliver dårligere og dårligere og det ene hus ligner det andet og vi må indse vi har svært ved at finde det rigtige hus. Vi spørger om vej hos tilfældige på vejen og efter lidt dirigeren, holder vi foran det hus vi kender som Stephens afdøde mors hus. Gårdspladsen var fejet fornylig, men ingen var hjemme, men fra sidste besøg vidste vi at et stykke bag huset boede Stephens bedsteforældre.
Vi har aldrig været hos bedsteforældrene så det var ukendt land. Vi startede med at gå ad små stier forbi majsmarker med bagende sol foroven, vi kunne se husene foruden, og da der steg røg op fra gårdspladsen måtte der være nogen hjemme. da vi kom tættere på, kunne vi se en gruppe af små jordklinede huse og imellem husene var der et primitivt pindehegn, på gårdspladsen stod en ko med kæmpe horn, høns løb fri og i døren stod en lille dreng, vi straks genkendte som Stephens lillebror Brian, han blev forskrækket over at se os og løb ind i huset, lidt efter stak Stephens farmor hovedet ud, en gammel skøn dame, tynd som et siv, huden rynket som et bevis på et fantastisk liv under solen, og med huller i ørene så store som møllehul. Hun genkende os selvfølgelig hurtigt og selv om vi ikke kunne tale sammen var der ingen tvivl om at der var glæde over at se os. Vi blev placeret i skyggen under et stort acasietræ på små traditionelle afrikanske  taburetter. Nysgerrige naboer strømmede til, og inden længe strømmede det til med borde og plastikstole fra nabohusene, og selvom vi hellere ville sidde på taburetterne dirigerede farmor os bestemt til plastikstolene, ingen tvivl om hvem der bestemte her. Stephen var ude og arbejde i marken et stykke derfra, men der blev sendt bud efter ham. Imens sad vi i skyggen, flere nysgerrige børn kom til, vi fik serveret the, der smagte af den åbne ild vandet var kogt på. Luften var hed af den bagene sol, men stemningen var afslappet og behagelig. Da Stephen endelig kom, var vi overasket hvor stor han var blevet, og selvom alle var overasket over hvor gode hans afgangskaraktere fra grundskolen blev, var det tydelig at Stephen selv var skuffet over han ikke lå som nummer et. Vi fik forklaret hvorfor vi var kommet på besøg, og med lange taler på et ukendt sprog blev der både givet tilladelse til at sætte Stephen på kostskole, men også givet udtryk for familiens taknemmelighed over hvad Jambo Shule gør for Stephen og hvordan det aflaster familien.
Efter et par timer i det autentiske Afrika, er det tid til at sige farvel og som gestus fra familien,  fik vi en levende høne med i bilen. Vi var trætte og mætte på oplevelser på vejen hjem, men glade for en fantastisk dag på landet, en oplevelse man ikke kunne have fået som almindelig turist i Kenya
 
 
 
st3