Blev medlem af Jambo-Shule Hvad er Jambo Shule Støt børnene

Har et HIV-smittet barn ret til skolegang?

I januar 2012, da jeg var i Kenya, deltog jeg i et møde om skolebøger og –møbler til Lyma centret da en dreng på omkring 8 år og med store tårer i øjnene blev hevet ind af en lærer. Drengen var født som HIV-smittet. Hans mor var død og drengen boede i slummen omkring Lyma-centret hos sin far, der også var HIV-smittet. Faren var gift igen med en kvinde, der egentlig ikke ønskede, at have drengen boende, da hiv er et stort tabu i Kenya

Læreren ønskede, at Jambo Shule skulle hjælpe drengen til et bedre liv. Der var jo ikke noget jeg hellere ville, men da hivsmittede ikke er Jambo Shules fokusområde, så vidst jeg ærlig talt ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig nok også lidt overrumplet, da jeg jo var kommet til møde om noget helt andet. Snakken gik frem og tilbage – også om det mon kunne nytte at hjælpe ham. Det lyder hårdt, og det er det også, men ofte lever børn med HIV i Kenya kun 10 år efter de er blevet smittet. Herhjemme kan man leve som normal, 
men i Afrika er kræfter som hvor meget mad de får, malaria og andre smittefare et stort dilemma, mad og vitaminer er grundpakken for alle børn, men spichelt krævende for børn med hiv. fordi de ikke får ordentlig mad og vitaminer til at stå imod med.

Da jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne hjælpe drengen og Jambo Shules midler er ganske små, måtte jeg sige nej, selvom det var svært med et grædende barn foran mig.

Jeg kunne dog ikke slippe tanken om drengen igen efter mødet, for der er jo intet jeg hellere vil end at hjælpe hvor der er nød. Især fordi jeg ikke ønsker at Jambo Shules arbejde bliver samlebåndsarbejde, hvor vi kun hjælper dem, der på forhånd er udvalgt. Den dårlige samvittighed nagede mig og jeg ringede derfor til mine frivillige i Jambo Shule Danmark, for at få dem til at undersøge, om vi kunne finde hjælp til drengen. Hjemme i Danmark fandt de frem til et andet projekt, som hjælper hivsmittede børn gratis i nærheden af Lyma-Centret.

Drengen får nu hjælp igennem dette projekt, og det betyder, at han nu har flere kræfter til at passe sin skole og kan lege med sine skolekammerater. Skolelederen af Lyma-centret skriver indimellem til mig og fortæller om drengen, og det gør mig så glad! Jeg kender ikke drengens navn – og ønsker heller ikke at kende det. Hvis jeg mødte ham igen ville jeg ikke kunne genkende ham. Og sådan skal set være! Han skal ikke føle sig specielt behandlet eller udstillet. Han skal føle sig som det barn han er. Et af de 130 børn Jambo Shule har hjulpet til en bedre hverdag i slummen. Høj, Lav, Tyk, tynd, med HIV eller ej. Jeg ser det som en Jambo Shule solstrålehistorie og jeg kan kun sige tak til jer, der støtter Jambo Shule for, at det kan lade det sig gøre. Uden jer havde vi aldrig haft overskuddet til at gøre en "lille forskel i en stor verden”.